Postkort nr 1 Sønderjylland rundt 2014
Kære venner/fam
Læs så meget og så lidt, som I har lyst til. Vi skriver, for at vi selv kan huske vores tur og de historiske begivenheder, som har fundet sted på vores tur. Vi cykler på fredag den 27. juni fra Odense og første etape er til Bøjden naturistcamping.
I 150 året for kampene i 1864 cykler vi rundt i Sønderjylland.
Vores tur går først til Als Sund, hvor vi natten mellem 28. og 29. juni skal overvære opførelsen af ”Slaget om Als”. Siden cykler vi til min lejlighed i Ostermark 14, Harreslev. Videre går turen til Elses kusine Gurli og hendes mand Hans i Løgumkloster. Næste stop bliver Tingdal plantage, hvor der er fri teltning. Langs Vesterhavet op til Mandø og tilbage til Jylland. Fra Hvidding følger vi så vidt muligt den gamle grænse fra 1864 syd om Ribe og op til Kongeåen. Derefter langs med Kongeåen til Lis og Henning i Føvling og så videre, så længe Kongeåen kan følges til Vamdrup museum og Ødis, hvor Anne Mette bor. Vi passerer derefter Den gamle Grænsekro, Frederikshøj med grænselandsmuseet og til sidst ud til Hejlsminde ved Lillebælt. Derfra kører vi til overnatning i shelter ved Naturskole Kolding og hjem til Fyn. Turen bliver på ca 500 km. Vi har i sinde at benytte frie lejrpladser og sheltere.
Her fortæller jeg lidt først om historien bag 1864 krigene.
Historie
Natten mellem den 5. og 6. februar 1864 trak den danske hær sig tilbage fra Dannevirke. Det var general de Meza, der sammen med sine officerer vurderede, at de 40.000 danske soldater ville være langt underlegne overfor den forenede preussiske og Østrigske hærs overmagt. Beslutningen vakte bestyrtelse i København og det kostede general de Meza en fyreseddel den 28. februar af krigsminister Carl Lundbye. Historikere er i dag enige om, at general de Mezas beslutning var den rigtige. Hæren blev trukket tilbage til Dybbøl skanser.
Slaget om Dybbøl
18. april 1864 stod det afgørende slag med preussernes stormløb på Dybbøl og den danske hærs nederlag. I de følgende måneder blev der fredsforhandlinger, som afsluttedes med London konferencen fra 20. april til 25. juni indkaldt af den engelske regering under Lord Palmerstons ledelse.
Tom Buk-Swienty har i 2 bøger (Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als) redegjort for hele forløbet og gjort det klart, at det var den danske regering med D.G. Monrad som statsminister og kong Christian d. 9., som afviste alle delingsforslag. Resultatet var, at forhandlingerne brød sammen og efter få dage genoptog fjenden sin offensiv.
Slaget om Als
På Als var der 12.000 danske soldater. Mange af dem var trukket tilbage fra slaget om Dybbøl. Natten mellem den 28. og 29. juni satte 2.500 preussiske soldater over Als Sund i 600 både ved Sotrupskov. Angrebet overraskede den danske hær. Selv om panserskibet Rolf Krake dukkede op, kunne det ikke vende krigslykken. Kaptajnen vurderede efter en times kamp, at slaget var tabt og han fortrak til Augustenborg fjord. Den danske hær trak sig tilbage til Kegnæs, hvorfra den blev udskibet. 1. juli var der ingen soldater tilbage på Als. De danske tab (døde og sårede) var 3.148. Fjenden havde mistet 372.
Resultatet
Stor modløshed i Danmark over tabet og nederlaget. Hele Jylland op til Skagen var besat, og man frygtede, at også Fyn skulle gå tabt og Sjælland var truet. Ved fredslutningen mistede Danmark 2/5 af landets samlede areal. Indbyggertallet reduceredes fra 2.6 mill. til 1.6 mill. Den danske regering gik af og en ny blev dannet. Våbenhvileforhandlingerne førte til en fredstraktat 30. oktober 1864. Danmark mistede Slesvig, Holsten og Lauenburg, og der blev ikke givet befolkningen i Nordslesvig nogen garantier. Danmarks nederlag var totalt.
Grænsen blev trukket fra Hvidding i vest syd om Ribe og op til Kongeåen, som den fulgte ca 40 km og fra Vamdrup videre nord om Christiansfeld til Hejlminde i øst. Langs den blev der oprettet en række toldsteder, og nogle af dem kan man identificere endnu. C.A. Nielsen og Lauridsen, har vandret ruten 110 km langs med grænsen til fods 1995 og fotograferet bygninger og steder fra grænsen.
Først da Christian den X red over grænsen 10. juli 1920 ophørte grænsen med at eksistere. Tilbage blev vore sydslesvigske venner, som ikke kom med i rigsfællesskabet. ”I skal ikke blive glemt”, lød det.
Vi vil prøve at finde den gamle grænse, så godt vi kan og måske fotografere nogle af de endnu eksisterende huse, som blev brugt til toldbygninger.
Postkort
Undervejs vil vi forsøge at sende postkort og hvis det mislykkes vil vi sætte dem på min hjemmeside sammen med foto fra turen.
Med kærlig hilsen
Else og Niels Ebbe
Gå til postkort nr 2