Postkort nr 2 fra Sønderjylland rundt.


Den 27. juni Kl 7:25 er vi klar til turen

Postkort nr 2

Drama i Højby
Solen skinnede kl 05:30 og jeg foreslog, at vi skulle stå op. Else var næsten enig.
Da vi var færdig kl 07:30, tog Bente et billede af de farende pensionister og så drog vi af sted.
Men da vi var næsten igennem Højby på ved mod Nr. Lyndelse, meddelte Else, at hendes bagdæk var fladt. Vi var jo så tæt på hjemmet, at jeg ville læsse min bagage af og cykle hjem til Kærnehøjvej for at hente bilen. Imens kunne Else vente og passe bagage og vente. Men tror I, om hun ville det.  Nej, hun ville trække de 2,5 km hjem og så finde ud af noget. Naboen er jo cykelsmed, så hun travede af sted og jeg stod med al min bagage og cykel. Hva nu? Jeg standsede den første bil og fik ham til at køre mig til Kærnehøjvej, efter at han havde afleveret sine poder til sidste skoledag. Jeg fik lige nøglen til bilen af den travende Else, fik bilen hentet og nåede hende ved Brugsen. Vi fik bakset cyklen i bilen og så drog fruen afsted, først mod naboen, der havde fridag, derefter til anden nærliggende cykelsmed, som først åbnede kl 10. Det med at man ikke må trække med en flad cykel, kendte Else ikke til. Det havde hun altid gjort,  så afsted ..Jeg måtte vandre den samme strækning tilbage til mine sager, som stod laaaaangt oppe af vejen. I må ikke sige det til nogen, men jeg kogte. Uden dog at koge over. 
Da jeg var tilbage, så jeg en dame i en forhave. Jeg klagede min nød og spurgte, om der var et sted, hvor jeg kunne vente et par timer.
Det var et par meget venlige folk. Manden, Knud Erik tilbød at lappe cyklen. Lidt efter ringede Else , at cykelsmeden ikke åbnede før kl 10. Vi takkede ja til tilbuddet, som Else kvitterede for hjælpen med 3l rødvin. Så blev alt happenguttet læsset på begge cykler igen, men efter ca 40 km begyndte Niels Ebbes trailer at slingre. Låsen var ikke blevt spændt, men som i alle eventyr endte det godt. Vi ankom godt til campingpladsen, fik teltet slået op, fik en tiltrængt frokost, kaffe og the og en hyggelig snak med de andre campister. Ellers er vi nok modne til en eftermiddagslur begge to. Ne har lige været ude at bade.
Føljetonen fortsætter, men der er ikke garanti for, at der dukket flere dramaer op, men måske ... Et par af Niels Ebbes sandaler har set bedre dage, men nu skal vi jo omkring Harreslev, så der står nogle nye af slagsen. Spare kan vi jo alle godt indimellem, jeg sparede eftersynet hos cykelsmeden og ......
Forfattet i fællesskab af de snart 150 årige ligesom slaget ved Dybbøl. 

Man ikke se det hvis man ikke lige ved det. Bøjden naturistcamping

Gå til næste portkort nr 3