Postkort nr 6 fra Hvidding 6/7

Kære venner/fam

Alle I, der har ønsket os medvind på cykelstierne. Jeres ønske er gået i opfyldelse. Det var en sand fryd at cykle fra Løgumkloster til Hvidding. Kun var det overmåde varmt, så vi svedte tran.

Undervejs passerede vi Arrild kirke

Æ

Kirken anses for at være en de fineste og mest interessante i Sønderjylland. 

Krisus på himmelbuen mellem Maria og Johannes. Teksten på latin er ens i begge sider. "Kom til dom". Op fra gravene kommer mennesker gennem små firkantede huller.

En af mine kolleger Finn Egeris har været præst der og dirigenten Annemette Karstoft fra torsdagskoret har været organist i Arrild kirke.

Graveren havde været der i 22 år og fortalte levende om kirke og kirkegård.

Efter 37 km kom vi til en lille primitiv teltplads bag ved en gård på lundsgårdsvej 15. Ejendommen havde fået nye beboere, og teltpladsen skulle ikke bruges mere, men de lod os venligst få lov at slå teltet op og tilmed, så kom Jacob, som den unge mand hed, med en skål salat. Vi skulle da lige have glæde af deres indflytterfest dagen i forvejen. Det var meget venligt af dem.

Næste dag søndag 6/7 cyklede vi til Hvidding kirke. Før gudstjenesten traf vi Jens Schmidt. Vores lille cykelpræstation blegnede i forhold til ham. Han fylder 95 år den 25/7 og han cykler hver dag 30 km på sin elcykel. Han var fuldstændig åndsfrisk og ville gerne cykle med hen for at vise os hvor grænsen mellem Hvidding sogn og Vester Vedsted sogn gik i 1864. Der var en lille bæk og den var skillelinien mellem preussen og Danmark. Nu ved vi præcis hvor sporet begynder. selv boede han i Ribe  8 km væk og cyklede til kirke i Hvidding. 

Hvidding kirke

Jens Schmidt blev 95 år i juli 2014

Den tyske nivellements sten på hovedgaden i Egebæk-Hvidding. Lige bag den ligger  bygningerne, som oprindelig var banegård, men nu psykiatrisk hospital.

Jernbanestationen blev tegnet af den danske arlitekt Thomas Arboe. Han har bygget mange stationsbygninger på Fyn og i Jylland. Den blev bygget 1887 og kaldtes nordeuropas længste banegård. Man kunne køre de 220 km fra Elmshorn til grænsen. Herfra kunne man fortsætte op i Danmark. Men ingen tog passerede grænsen. Selve stationsbygningen bestod af et toetagers midterparti. (Det kan I se på billedet.) og med ens sidefløje i begge sider. På den ene side lå tyskland, den anden Danmark. For at der ikke skulle være nogen tvivl om, hvor man var, blev der bygget en tyk mur gennem alle etagerne. Der var ansat en dansk og en tysk stationsfirstander med fine lejligheder på første sal. Ens på begge sider af grænsen.

Togene kørte til grænsen og stoppede så. Lokomotiverne blev spændt af og vendt og vognene blev kontrolleret. Ingen lokomotiver krydsede grænsen

Se alle disse oplysninger kunne vi jo ikke selv kende. Men vi spurgte på hospitalet om alle bygningerne stammede fra 1880 erne. Vi fik henvisning til Egon Olesen, som var museums ansvarlig. Han boede på Syrenvej i hvidding og var meget villig til at fortælle. I Søndrjysk Skoleforenings Almanak havde han skrevet en artikel om "Et trafikalt knudepunkt" . Den var han så venlig at kopiere til os

Å

Egon Olesen, som havde været ansat på hospitalet og opbygget et psykiatrisk museum. Desuden var han rundtviser på den gamle station.

Vores gratis teltplads på plænen bag en gård

Egon Olesen oplyste, at museet var blevet splittet ad. Noget var kommet til Middelfart noget til Esbjerg og noget til lokalhistorisk museum i Hvidding. Hospitalet skulle nedlægges og han sagde med undren i stemmen, at i stedet vil man bygge for 135 mill i Esbjerg. Han undrede sig over, at der ikke var brug for de gode funktionelle bygninger mere. Egon Olesen arbejdede i mange år på hospitalet, men er nu gået på pension. Stor tak til Egon Olesen for de mange oplysninger vi fik.

I morgen går turen lidt øst på til gjelsbro og derfra videre nord på til Kongeåen, hvor grænsen følger den de næste 40 km.