Postkort nr 7 Føvling den 8/7

Dagen 7/7 startede med at jeg glemte Elses 69 års fødselsdag. Af bare iver efter at få teltet ned i tørvejr havde jeg totalt svedt det ud trods det, at jeg allerede havde markeret dagen.

Nå men det tog hun nu meget pænt - var godt klar over glemselskurven. Else bemærker lige: "Og så var jeg jo allerede blevet overvældet af både cykel og fotobog fra vores Argentina-tur - en ren kærlighedserklæring fra Niels Ebbe". Telefonen har kimet lige siden.

Grænsen kan stadig ses. Den går ved det levende hegn, her lige uden for Høm mod Roager

Vort første mål var Hømlund tyske toldsted, som ses her ovenfor.  Vi kørte ad små veje og et sted stod der pludselig Gl Grænsevej. En venlig mand oplyste os om, at grænsen gik lige oppe ved et levende hegn, som vi fotograferede

Han anviste os også vejen til Hømlund, som ikke var så nem at finde. Dvs pludselig så jeg et hus ved landevejen, som var nøjagtig det hus, vi havde billede af fra told væsenets årsskrift. Så her var vi fuldstændig overbevist om, at vi var det rigtige sted. 

Vi kørte gennem Spandet. Desværre var kirken lukket og ingen kunne hjælpe os med nøglen. Derefter kørte vi ad Mølbyvej mod nord til Stensbæk Plantage, som Achton Friis i 20'erne havde gennem vandret med Johannes Larsen, som tegnede landsskabet.

Her har vi fundet en lille rasteplads. Der holdt en enkelt rød bil ved grusvejen og da manden kom, spurgte jeg ham, om han vidste, hvor grænsen gik. Ja ja det var lige i udkanten af skoven, 

Grænsestenen i Stensbæk plantage havde ingen tekst, men her gik grænsen. Det er Tyskland til højre og Danmark til venstre på billedet

manden Jørgen Elis Pedersen viste sig at være en interessant mand. Jeg ved ikke, hvad de gør ved dem her i Sønderjylland, men han havde lige fået sit kørekort fornyet og var 88 år, still going strong. I øvrigt havde han kørt svin for Jens Schmidt 95 år, ham vi mødte i Hvidding kirke, så han kendte altså også ham. Verden er lille.

Nå, nu har Elsesken serveret frokosten, den står på sild og brændevin med stegte fiskefilletter, varm leverpostej og en medisterpølse med varm rødkål. Bagefter skal vi have friturestegt camenbert med solbær syltetøj. Nej, det er ikke helt i overensstemmelse med sandheden. Spegepølse, ost og en rest skinkemignon fra i aftes. I aften havde vi planlagt at invitere bl.a. Dennis og Malene på middag på Foldingbro Kro, men de holder lukket indtil onsdag, så det bliver et andet sted, når vi er tilbage på Fyn. 

Men vi fejrer skam Elsesken med maner her i Guds smukke, grønne, stlle, og frie natur. Vi nyder den i fulde drag. Det samme gør vi motionen. Vi har i dag kørt 25 km og mangler 32 til vi når Føvling. 

Den danske toldbygning i Gelsbro.   Her boede Vagn Kirkmand, som også fortalte at den tyske told var lidt nede ad landevejen på modsatte side

Han fortalte også hvor den gamle Gelsbro lå. Den havde et flot smedejerns rækværk i begge sider. Lidt længere henne lå Gelsbro kro, som var bygget om og ved at blive sat i stand

Gelsbro kro, som nu er privat bolig.

Næste stop gjorde vi, da vi havde passeret Årup Hede i Harreby. De havde indrettet en mindeplads i glæde over genforeningen 1920. Der havde de sat 4 grænsesten med tekst fra nr 28-31. Der var i alt 128 grænsesten fra nr 1 i vest til 128 i øst. Desuden havde de på minestenen sat denne tekst:

I Obbekjær fandt vi en ved med navnet Toldstedvej. Der lå det danske toldsted. Da jeg ringede på åbnede en ung mand døren. Han boede til leje, og anede ikke hvilket spændende hus han boede i. Der var rod foran huset

Vi kørte videre til Kalvslund og fandt der de bedst bevarede både danske og tyske toldbygninger. Desuden var der foran den danske en hvid pæl med en lygte foroven. Vi ved fra en bog, at der på det ældste podtkort var en hvid pæl til en lygte, og at der var en tværstand oppe i enden. Den skulle støtte stigen, når lampen skulle tændes. Den nuværende ejer havde fået lavet en ny pæl med lygte for at minde os om, hvordan det havde været ved alle toldstationerne.

Den danske med lygten

Den tyske. Oprindelig var der toldsted i Kalvslund Kro, som ligger godt 1 km længere mod vest

Kroen var til salg, men jeg traf Aage Kalff, som fortalte, at grænsen i starten ikke var helt fastlagt, men senere blevet flyttet 1 km mod øst. 

Herfra var der 5 km til Kongeåen og så forlod vi grænseområdet for at køre til vore gode venner Lis og Henning i Føvling. Vi blev hjerteligt modtaget og deres datter Bodil havde gjort et fint gæsteværelse i stand til os. Oh hvor var det velgørende at komme i en god seng, og Else nød at få et både aften og morgenbad.

Nu kører vi videre i retning mod Foldingbro og Skodborghus ved Vamdrup.

Else har haft travlt med at sige tak til alle lykønskningerne