Indien rejsebrev nr 4

24/12 juleaftensdag i Goa. Hurra om morgenen fik vi kontakt med tabt rejsegods i lufthavnen. Men først kl 11:30 fik vi vished for at Else røde kuffert var der og ville blive bragt de 46 km til Sun Park Resort. Den var kommet,da vi kom tilbage fra Panjim.

Med bus - endnu en "oplevelse". Bussen er stopfuld, og alligevel kan vi lige preses ind. Den rumbler og skrumpler af sted, og med jævne mellemrum lyder der en kraftig fløjte. Det er konduktørens signal, når der skal stoppes. Det varede noget før jeg fandt uf af, at han stod oppe foran. Ho betalte 60 rupies for alle 3 (ho mente det var alt for dyrt 6kr for det havde været meget billigere). Bussen kørte til en færge, der løb lige op på stranden som et landgangsfsrtøj.

I Panjim fandt Ho frem til det sted, hvor Else og jeg skal hente billetter til Monte Music Festival. På et skilt på huset stod der Fundacio Orientes. Jeg spurgte Ho om Fundacio stadig levede. Ho var ved at grine sin ... I laser. Enhver kan da forstå, at det betyder Orient Foundation, alt øst stiftelsen. Selvfølgelig kunne jeg straks indse min fejltagelse, men forsent. Men jeg skal nok få en chance for at give ham noget røg,

På turen gennem Panjim kom vi forbi åbenbarelsens kirken til et stor marked, hvor der var grøntsager og frugt. Vort mål var Poshak for at jeg kunne finde noget anstændigt tøj til brylluppet. Jeg valgte en habit som godt nok var ved at slå budgettet i stykker. Den kostede 385 kr, men så var der også en ny skjorte til 75kr med i prisen. En gang imellem ved jeg godt at jeg kan være meget ødsel.

På Navtara Veg. Restaurant fik vi Masala Dosa medens Else og jeg valgte Utapam, det ved I jo godt hvad er, så. . Nå men for de uvidende som Else og jeg så forklarer jeg en slags pandekage lavet med kartofler og krydderier. Icecoffee til dessert.

Ho havde reserveret bord på en nærliggende restaurant Royal Relish. Else og jeg valgte filet med champignon og ris og pommes frites. Ho valgte wienerscnitzel. Men han er heller ikke så modig, derfor vælger han det sikre. Først fik vi en drink gul forneden og brun foroven på kanten var der en paraply stukket ned i en skive lemon. Det var Plonders Punch (ho kunne fortælle dem, at det var stavet helt forkert, der skulle stå Planters Punch, men de så ikke ud til, at det anfægtede dem). Da middagen blev serveret kom kokken ind for at sikre sig, at alt var som det skulle være. Det var en fortræffelig middag. Desserten var banana split, ristet banan med is og jeg fik en chokolademousse. Hele middagen for 3 personer kostede 180 kr med en flaske Goa Madera rødvin og portvin til desserten, i rødvinsglas

Der var allerede godt fyldt op i kirken. Ho fandt en plads på en af de bagerste rækker. Han regnede vel med, at det ville blive sagt ligesom i den hellige skrrift: ven sæt dig højere op.

Else og jeg kunne lide klemme os ned mellem to damer på en af de forreste rækker. Jeg siger jer, hun havde varme lår. Det var næsten det eneste jeg fik ud af gudstjenesten, nej det er ikke rigtigt, men præsten talte næsten udelukkende konkani sproget og ingen af salmerne kendte jeg. Før gudstjenesten trænede præsten menigheden inat synge flere sange, men vi sang ingen af dem. Der var musik ledsaget af en rytmeboks og da Jesusbarnet ankom på slaget 24 så hørte vi en utrolig rytmisk musik med hårde rytmer. Da der skulle være nadver sagde præsten at det kun var for de virkeligt kristne, og det forstod jeg sådan at vi heller ikke var velkomne. Hans ord var sikkert møntet på indere som blander religioner sammen. Ho mente Ellinor ville have opfordret til dans.