Indien rejsebrev nr 3

Skrevet i fly fra London til Mumbay.

Sikke en luksus. Oceaner af benplads og brede behagelige sæder. Det er helt anderledes end flyet fra Kbh til London. 
Der var jeg for resten ved at komme galt af sted. Jeg har sådan nogle kompressionsstrømper på, som kun kan monteres ved hjælp af dpecielle lyserøde gummihandsker. Men de var gledet lidt ned på turen. Jeg gik ind i flyets toilet for st trække dem op, og de kom til at sidde perfekt også underbukserne, så jeg skulle lige til at gå ud i den offentlige verden, da jeg opdager, at jeg har glemt at trække mine bukser op.
Det kunne have været kønt, hvis jeg var blevet taget "med bukserne nede". 
image2.JPG


Man skal virkelig hale til for st få dem på plads
image1.JPG

Her er det ren luksus. Hans-Ole drikker gin og tonic, medens Else og jeg mere beskedent nyder vores hvidvin. Nu skal vi snart spise kl er 23:44 dansk tid og vi flyver hen over Fulda i Tyskland. I Heathrow lufthavn var der gratis WIFI. Det første vi gør i Goa er at købe taletidskort. 
24/12
Vi fik os en kedelig overraskelse i Goa lufthavn. Elses røde trolley kuffert var ikke med flyveren. Papirer udfylde, slå i bordet, ærgerlig. HO's taxi Franchis var heller ikke mødt op. Noget med et punkteret dæk? Men vores allestedsnærværende hurtige og kloge HO fandt hurtigt en anden taxi. Manod er hans navn, det betyder solrig, og han er et fund. Taler fint engelsk, hører som hindu til fiskerkasten, men ernærer sig som chauffør. Han kender stedet her vældig godt. HO havde en aftale om at hente vores togbillet hos rejseagentens søster på Airport Road. Han vidste lige hvor det var. Efter en masse råben og skrigen kom der kontakt og ho kunne glædesstrålende komme ud viftende med vores billetter. 
For jer der kender forholdene i trafikken kan jeg ikke fortælle noget nyt. Men for os andre. Gud bevare os for alle ulykker. De kører alle som om de har stjålet bilerne. De dytter for hver 5 m og overhaler, hvor det ikke kan lade sig gøre. Lyset blænder og ingen bruger blinklys, når de skifter retning. Motorcykler piler ud og ind imellem og ofte på tværs af bilerne. Joj jo her er skam lystigt.
Ho fandt ud af, at det var bedre vi aftalte afhentning fra hotellet til toget den 26/12 med Manod. Han virkede pålidelig.
Manod ville også prøve at få fat i Elses kuffert i lufthavnen og køre den til os.
Sun Park Resort (det hotel vi bor på ) ligger inde bag nogle jordveje og adresen er umulig at beskrive. Men ho ledte sikkert chaufføren derhen. Det værelse vi skulle have haft var lejet ud til nogen andre, der skulle holde bryllup, så vi fik i stedet to små rum, hvor der ikke er stort andet end en enkeltseng i ho's rum og en dobbeltseng i vores. Der er ingen gulvplads til at pakke kufferter ud, så det må ske på sengen.
Vi fik også noget at spise, noget ret stærkt syntes jeg, men ho syntes ikke det smagte særlug stærkt. Mon ikke vi vænner os til at få brændt smagsløgene af. I skal også lige nyde ho spise med fingrene.
image1.JPG

Nu har vi fået vores nye telefonnumre
HO 0091 75 07 761 960
Else 0091 97 65 38 65 47
Niels Ebbe 0091 75 07 840 585

Desuden har vi fået simkort til min WIFI MOBIL. Nu har vi internet.
Telefonmanden kendte ho og alt blev klaret på et øjeblik uden at vise pas eller de exstra pasbilleder, som vi af den grund havde med. Ho forlod os for at gå til sin aftale med tandlægen.
Nu nyder vi trafiklarm og kaos med kørende biler og motorcykler løse hunde og køer, der går her i gafen som om det ikke rager dem en fjer, hvilket det heller ikke gør
Kærlig hilsen Else, HO  og Niels Ebbe
Nb: der kommer en fotoserie på nettet også
Men nyd lige Malenes betænksomhed her
image3.JPG
image4